Ergometerroning
Ergometerroning er en spændende og meget aktiv afdeling i Idrætsforeningen. Afdelingen har til formål at få alle rointeresserede samlet til sjov og konkurrencer.
Første sæson 2005/06 blev en stor succes. 26 roer kæmpede om sejren i C2-Cup. Der konkurreres på 100m, 500m, 1000m, 2000m og 5000m. Der gives point efter hver distance og roeren med flest point vinder C2-Cup ( klubmesterskabet ). Roningen kan ske på Brandstationerne eller et Fitnesscenter.
Vi deltager i Sjællandsmesterskaber, Danmarksmesterskaber, Nordiske Mesterskaber, Europamesterskaber samt World Police and Fire Games.
Vi har vundet sølv & bronze medaljer ved WPFG 2011 New York, 2013 Belfast og 2015 Fairfax(USA).
Vores stafethold på 4 x 500m vandt Danmarksmesterskabet i firmakonkurrencen. Vi vandt en bronzemedalje ved Europamesterskaberne og 8 sølv- og bronzemedaljer ved World Police and Fire Games i Barcelona 2003 og Quebec 2005.
Dansk Roforbunds handicapregler bruges normalt ved 1000 meter og 4x500 meter stafet, så alle konkurrer på lige vilkår.
Kontakt afdelingsformanden hvis det fanger din interesse og hvis du har lyst til god motion. Har du brug for råd eller vejledning omkring træningsplanlægning eller konkurrencer, så står afdelingsformanden altid til rådighed.
Afdelingsformand:
Thomas Vedsmand
vedsmand@mit.bolignet.dk
http://www.ergometertider.dk/
|